Området

Classic Military Show afholdes i og omkring øvelsesbyen “TOVBY”, i det militære øvelsesterræn Finderup, som ligger ikke så langt fra Viborg, centralt i Jylland.

Koordinater på Tovby:

X: 514.900,7270597780 Y: 6.253.543,8909838700

Finderup Øvelsesplads ligger tæt op ad Hovedvej A16. Fra hovedvejen er der to primære adgangsveje – Indgang ØST og Indgang VEST – som begge fører ind til parkeringsområder og Classic Military Show. Disse adgangsveje vil være tydeligt markerede, med skiltning ved hovedvejen.

Kommer du ad A16 fra VEST, så brug adressen Holstebrovej 183, 8800 Viborg.

Kommer du ad A16 fra ØST, så brug adressen Holstebrovej 177, 8800 Viborg.

 

Den grundlæggende indretning, af selve udstillingsområdet til Classic Military Show, kan du danne dig et indtryk af her. Vil du dykke lidt ned i detaljerne, er der nederst på denne side forklaringer til de enkelte områder.

cms-2017

I området til temaer og særlige udstillinger, vil man kunne gå på opdagelse i flere “tidslommer”, med levende miljøer. Temaerne dækker bl.a. “1864”, “1. Verdenskrig”, “2. Verdenskrig”, “Viet Nam”, “Kold Krig”, m.v. I dette område, møder du bl.a. Gillelejegruppens Videnscenter 40-45, Telegrafregimentets Historiske Samling, Militærkøretøjs Klubben, Dansk Militærhistorisk Køretøjs-Forening, Dansk Militaria Forening, Flyvevåbnets Historiske Samling, Luftværnsartilleriforeningen, Zeppelin- og Garnisionsmuseum Tønder, Historiske Militære Kjøretøyers Forening (Norge),  Regimentet (“tysk” reenactorforening), WW2 Tommies, WW2 Yanks, WW2 GI’s, NVA (“østtysk” koldkrig reenactorforening), Jydske Landsoldater, Danforcebataljonen, Westfront 1916, Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred, Veteran Schwimmwagen (Norge), Ex Military Land-Rovers Danmark, Pz.Jg.Abt.228 (Tyskland), osv., osv…

I foreningsområdet møder du bl.a. samlingerne fra flere af hærens garnisioner i Danmark; Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening, Hærens Kampskoles Køretøjshistoriske Samling, Gardehusarsregimentets Veteran Panser og Køretøjsforening, Aalborg Kaserners Veteranpanser- og Køretøjsforening

“Café de Normandie” er åben for både deltagere og publikum. Her kan man, i næsten autentisk fransk landidyl, anno 1944, købe sig en kop kaffe, en forfriskning, eller måske et glas koldt fadøl, til meget rimelige priser.

Kiosken drives af KFUM’s Soldatermission og er åben fredag og lørdag. Her kan du bl.a. købe dig en veltilberedt grillpølse, som kan indtages med udsigt over store dele af udstillingsområdet.

Arenaområdet bruges til opvisninger med alt fra helikoptere, pansrede køretøjer, historiske hjulkøretøjer, morterskydninger, sortkrudtsskydning med forladekanoner, kampdemo, osv. Der er ved arenaen opstillet særligt tilskuerområde, med højttaleranlæg. Husk høreværn til de yngste gæster..!

Der er indgange til udstillingsområdet, såvel fra vest som øst. Fra parkeringsområderne, ligeledes såvel vest som øst for udstillingsområdet, vil der, fredag og lørdag, blive indsat gratis, kontinuerlig bustransport, som kan lette tilgangen til udstillingsområdet, for særligt de yngste, ældste og gangbesværede gæster. Hold øje med de afmærkede busholdepladser, ved parkeringsområderne. Men forbered dig på, at parkeringsområderne vil bære præg af at være intermistiske. Som allerede nævnt, er Classic Military Show et ikke-kommercielt arrangement, og vi har ikke midler til, eller mulighed for, at kunne indrette fuldt præparerede parkeringsområder.